I jubilæumsåret 2015 er der selvfølgelig en række spændende aktiviteter, som alle Kildeholm'er opfordres til at bakke op om. De væsentligste datoer finder du her:
| Søndag 19. april: | Divisionsmatch i Grønholt Vang efterfulgt af Jubilæumsfest på Skyhøj. |
| Lørdag 25. april: | Find Vej Dagen i Sperrestrup Skov. |
| Søndag 23. august: | Arrangør af divisionsmatch for 1./2. division i Jægerspris Nordskov. |
| Søndag 20. september: | Divisionsmatch i Lille Hareskov. |
| Søndag 25. oktober: | Klubtur til DSR's jubilæumsløb i Ravnsholt. |
Udover disse arrangementer er der naturligvis de sædvanlige karruselløb, stævner og SkovCup gennem hele sæsonen. Forhåbentlig ser vi en masse Kildeholm'er som deltager i disse arrangementer.
Klubben er også medarrangør af en række aktiviteter i vores område, hvor en hjælpende hånd gerne modtages.
Alle aktiviteter fremgår af kalenderen på hjemmesiden.
- Detaljer
Anne og Lasse søger nogle hjælpsomme Kildeholm'er til Find Vej Dagen.
Opgaven består alene i at bistå de forhåbentligt mange gæster, der dukker op og gerne vil prøve orienteringsløb.
Tidspunktet er lørdag den 25. april fra kl. 10:00 til cirka 14:00.
Interesserede bedes give et praj til Anne og Lasse på telefon 2130 1914 eller
- Detaljer
Der indkaldes til generalforsamling fredag d. 23. januar 2015 kl. 19:00 på Skyhøj.
Dagsorden jf. §8 kan ses i seneste nummer af KOK-NYT.
Af hensyn til indkøb må du gerne lade et ord falde til Ellen, Jette eller Solvejg, så de ved, hvor mange vi bliver.
På gensyn,
Bestyrelsen
- Detaljer
Nu er det tid at prøve evnerne af på nat-o-løb.
Lasse H og Knud er klar til Nat Cup, som løbes onsdag aften, og de tager gerne flere med i bilen. Lasse har ligeledes overtaget tjansen med opbevaring og udlån af pandelampen, så kontakt endelig ham og kom en tur i aftenskoven.
Opmærksomheden skal også henledes på Vintercup de kommende lørdage og Molboløbene som foregår søndage i januar, februar og marts.
God fornøjelse og godt o-løbs nytår.
- Detaljer
