Så er der lagt i ovnen til endnu et fornøjelige klubarrangement, hvor hovedformålet er at fejre os selv og fråse i GOK-lagkager og GOK-GUF.
Lørdag den 14. juni 2014 bliver dagen, hvor vi stimler sammen, tosser lidt rundt med kort og kompas i noget Hemmelig Skov (ja, det hedder den sgu) og bagefter hygger os sammen med lidt til hals og gane.
Og husk:
- der er noget nær mødepligt,
- man kan ikke blive valgt til noget som helst, så mød kuns fortrøstningsfuldt op med et glad smil og løbesko,
- den Hemmelige Skov er meget hemmelig og meget lille.
Mødestedet og stævneplads: Gulddyssegård, Gulddyssevej 70, Gundsømagle.
Mødetid: Kl. 12:30 - omklædt
Tilmelding: Til arrangøren – Knud, senest tirsdag den 10. juni på tlf. 47 17 50 17 eller
Læs den komplette indbydelse for flere detaljer.
- Detaljer
Så er det tid for alle Kildeholm'er at støtte op om fanen og deltage i årets første divisionsmatch. Vi skulle gerne blive rigtig mange - små og store - unge og gamle - nybegyndere og erfarne - medlemmer til dette arrangement.
For at sikre, at det også bliver en hyggelig dag, vil klubben byde på kage og kaffe/te til alle efterhånden, som vi kommer i mål. Lad os mødes til en fælles oplevelse og være med til at klappe alle i mål.
Tilmelding forgår som sædvanligt via O-Service eller på mail til Piet på
Du kan læse mere i invitationen til stævnet. Husk, at tilmeldingsfristen er 16. maj.
- Detaljer
Har du mulighed for at bruge nogle timer på at hjælpe til ved Farum Sø Løbet, er du med til at sikre klubbens økonomi.
Farum Orienteringsklub står som arrangør, og Kildeholm OK stiller med hjælpere som vejvisere, børnerutehjælpere, og andre officials. Derved får vi del i overskuddet fra arrangementet.
Henvend dig hurtigst muligt til Eskild på 4717 7140 eller
- Detaljer
Som opfølgning på Find Vej Dagen indbyder vi til O-løbs-introduktion for alle interesserede.
Der er tilbud både for voksne og for børnefamilier. Introduktionen ligger i tilknytning til almindelige træningsløb, så der også er mulighed for at se, hvordan disse foregår.
Voksne
Torsdag den 24. april 16:30-17:00 i Lille Hareskov
Mødested: P-plads på Skovlystvej, KRAK 115 J7
Kontakt: Eskild, 4717 7140.
Tirsdag den 29. april 17:00-17:30 i Vestskoven
Mødested: Naturcenter Herstedhøje, KRAK 145 J2
Kontakt: Leif, 6062 4216.
Tirsdag den 6. maj 17:00-17:30 i Ganløse Eged
Mødested: P-plads ved børnehaven Røde Rose på Lyngevej, KRAK 104 D3
Kontakt: Leif, 6062 4216.
Du kan læse mere om o-løbs-træning for voksne (og unge) under Karruselløb.
Børnefamilier
Onsdag den 30. april 16:30-17:15 i Ravnholme
Mødested: Teknikerbyen Virum, KRAK 107 D5
Kontakt: Lasse, 4190 0183.
Onsdag den 7. maj 16:30-17:15 i Store Dyrehave
Mødested: P-plads på Overdrevsvej, KRAK 65 C6
Kontakt: Leif, 6062 4216.
Du kan læse mere om o-løbs-træning for børn under SkovCup.
Praktisk
De angivne tidspunkter er mødetidspunkt. Sluttidspunktet afhænger naturligvis af, hvor hurtig man er. Parkering og startsted er markeret med en rød/hvid o-løbs-skærm.
Når du kommer kan du finde Kildeholm OK på pladsen ved vores banner. Kom hen og sig hej, så hjælper vi dig igennem træningen.
Forhåndstilmelding er ikke et must, vi hører gerne fra dig, så vi ved hvor mange, vi kan forvente kommer. Betaling finder sted på stedet. Prisen er 25 kr. per deltager.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på ovenstående telefonnumre eller
- Detaljer
Igen i år vil vi forsøge at samle flest mulige Kildeholm'er til nogle særlige løb og dermed få en god kluboplevelse. Bestyrelsen opfordre derfor alle medlemmer af klubben til at deltage i følgende løb:
25. maj - Divisionsmatch i Ravnsholt
14. juni - Fødselsdagsløb et hemmeligt sted i Egedal
10. august - Hareskov-staffetten
31. august - Divisionsmatch i Store Dyrehave
21. september - Op/nedrykningsløb i Grib Skov
Klubben vil til disse løb stå for noget fællesforplejning enten i form af sandwich eller kage afhænging af, tidspunktet på dagen og hvad hovmesteren finder frem.
I den forbindelse vil vi være meget glade, hvis du melder dig som hovmester. Dine udgifter bliver naturligvis dækket af klubben. Kontakt Leif på
- Detaljer