Der er mange muligheder for at prøve at løbe orienteringsløb.

Du kan kontakte en fra bestyrelsen, og så snakker vi om mulighederne. Hvis du aldrig har haft gang i kort og kompas før, finder vi gerne en, der vil løbe et par ture med dig. Så kan du lære de grundlæggende færdigheder, inden du prøver alene.

Mange klubber inklusiv Kildeholm OK tilbyder ofte åbne arrangementer under titlen 'Familie- og Motionsorientering'. Her møder man bare op og betaler et beskedent startgebyr, og bliver så hjulpet godt i gang. En liste over disse arrangementer findes på www.orienteringsløb.dk. Mange af vores nye medlemmer starter til vore Familie- og Motionsorienterings-arrangementer.

Men du kan også prøve på egen hånd. Rundt om i landet er der en del faste poster, under projektet 'Find Vej i ...'. Du kan finde mere om det på nettet.

De rå kan selvfølgelig bare møde op til et stævne og løbe en såkaldt Åben Bane, som man kan tilmelde sig på stedet.