Godt Nytår til alle medlemmer og venner af Kildeholm Orienteringsklub!

Tak for jeres deltagelse i vore arrangementer og aktiviteter i 2018.

Er I klar til endnu en sæson i skov og eng, med høj sol, vilde dyr og skønne naturoplevelser? Vi starter året med en omgang Familie- og Motionsorientering, hvor alle kan være med.

Der er korte og lette baner for børn og nybegyndere, og også et par udfordringer til de mere erfarne. Tider, priser, og principper er de samme som tidligere, dvs. det foregår søndage, der er start i tidsrummet 10:00 - 11:00, man skal være tilbage senest kl. 13:00, og det koster 40 kr. per hold/familie.

Mødestederne er de samme som tidligere (se nedenfor).

Dato og sted:

13. januar: Sperrestrup Skov v/ Ølstykke
20. januar: Gulddysse Skov v/ Gundsømagle
27. januar: Grønlien v/ Frederikssund
3. februar: Sperrestrup Skov v/ Ølstykke
10. februar: Gulddysse Skov v/ Gundsømagle
17. februar: Grønlien v/ Frederikssund

Mødesteder:

Sperrestrup Skov: Naturbørnehaven Tungegården, Tungegårdsvej 3, Ølstykke
Gulddysse Skov: Gulddysse Kulturgård, Gulddyssevej 70, Gundsømagle
Grønlien: Grønlien Grusgrav, Ågade 56, Frederikssund

 

Vi glæder os til at se jer, både tidligere deltagere såvel som nye.