Kalender

efter år efter måned efter uge I dag Søg Vælg ny måned
Tekniktræning
Torsdag, 18 August 2016, 17:15 - 17:45
Hits : 566
Kontakt Lasse Chr. Hansen - 2130 1914

Træningerne foregår torsdag sidst på dagen i skovene omkring Allerød og Farum, og det er gratis for klubbens medlemmer at deltage.

Der er altid 3 baner:

  • Let ca. 3 km – En almindelig bane på et almindeligt kort, hvor man kan nøjes med at følge stier, grøfter, bevoksningsgrænser, hegn eller andre ”linjer” for at finde poster. Denne bane er både for ungdomsløbere og nybegyndere(voksne).
  • Mellemsvær ca. 4 km – Oftest med et teknisk moment men på almindeligt kort. Denne bane er et mellemtrin mellem let orientering (hvor man kun følger ledelinjer) og svær orientering (hvor man primært løber uden for stier). Derfor vil de fleste stræk på denne bane har 2 vejvalgsmuligheder: Et sikkert men længere med ledelinjer og et mere udfordrende lige-på-vejvalg. Denne bane er til de rutinerede ungdomsløbere og voksne, som har løbet o-løb et par gange.
  • Svær ca. 6 km – Altid med et teknisk moment oftest på kort, hvor en del signaturer er fjernet (f.eks. kort uden stier eller kurvekort). Der trænes primært basisfærdigheder, som brug af kompas, kurveforståelse, kortlæsning, forenkling – alt det man skal kunne på en svær bane. Denne bane er for de rutinerede løbere eller for dem, som gerne vil udfordres.

Træningen foregår ved instruktion af professionel træner.

Første instruktion er kl. 17:15, derefter ca. hver 15. minut.

Se det præcise mødested på Farum OKs oversigt.

Sted Terkelskov og Nyvang