- Sådan anvender du O-service, som er det Internet baserede tilmeldingssystem,
til tilmelding til de åbne o-løb (A-, B-, C- og D stævner).

- Til træningsløb, såsom karruselløbene, skal du ikke tilmelde dig, men blot møde op



1. Få en adgangskode
For at kunne tilmelde dig et løb, så skal du have et brugernavn og et kodeord. Disse kan du få ved at henvende dig til tilmelderen Piet Regeur 20675208 eller email o-lob(a)sport.dk. Anmod evt. om en speciel familieadgang, så du har mulighed for at tilmelde øvrige medlemmer i familien.

2. Log på
Vælg fanebladet "Log på" og udfyld felterne "Navn" og "Kodeord" efterfulgt af "Login". Du har nu fortalt O-service hvem du er.

3. Kontrollér egne (og din families) oplysninger
Er det første gang du er inde, så vælg fanebladet "Løbere" og under dette menupunktet "Ret løber" (og vælg familiemedlem, hvis du har familieadgang).

Tilføj eventuelt manglende oplysninger eller ret forkerte oplysninger og tryk "Gem". Typisk skal du selv vælge dit køn og indtaste din e-mail samt briknumre for SportIdent. Hvis du har en familieadgang, husk da også at kontrollere oplysninger på øvrige medlemmer i familien.

4. Vælg løb som du vil tilmeldes
Vælg den måned i menuen, hvor løbet afholdes. Der kommer nu en kalender for måneden til syne. Tryk efterfølgende på løbsteksten i kalenderen. En kortfattet informationsside om løbet kommer nu til syne.

5. Foretag tilmeldingen
Tryk "Tilmeld flere". Udfyld felterne korrekt og tryk "Gem" nederst på siden. Din tilmelding er nu registreret. Punkt 4 og 5 gennemføres for hvert løb, som du ønsker at tilmelde dig.

6. Log af
Når du er færdig med at tilmelde dig, skal du logge af O-service ved "Log af".


Spørgsmål kan du rette til Piet

På gensyn i skoven
Løbstilmelder:
Piet Regeur
tlf.: 2067 5208, email o-lob(a)sport.dk