Vi inviterede venner og familie til orienteringsløb…

En tilfældig dag fik vi den idé, at det kunne være sjovt at arrangere et orienteringsløb for venner og familie. Arrangementet blev afholdt midt i april. Både til selve arrangementet og bagefter har vi udelukkende fået positive tilbagemeldinger (vi vælger at tro, at der så ikke er nogle negative J). Derfor vil vi fortælle lidt om arrangementet og dele lidt ud af de erfaringer, vi har gjort. Arrangementet var nemlig også en oplevelse for os - og ikke kun for dem, der skulle finde rundt i skoven.

Men hvorfra kom ideen? Det ved vi egentlig ikke! Nogle i familien løber allerede orientering, men flere af ven-nerne har reageret positivt, når de har fået den obliga-toriske opfordring: "Du skal da bare tage med i skoven en dag". Derfor var forventningen, at der var en del po-tentielle deltagere blandt venneskaren. Måske var det ønsket om at møde venner og familie på en anderledes måde, og forventningen om at der var deltagere nok, der gjorde, at vi satte os for at føre ideen ud i livet.

Vi valgte hurtigt Ganløse Eged til at holde arrangementet i. Det er ikke den skov, der ville give deltagerne kortest transporttid. Men en del af vennerne har leget i skoven som børn, og derfor var det et åbenlyst valg. Det hjalp også på beslutningen at KOK allerede lå inde med kort, som vi kunne bruge. Yderligere er Ganløse Eged en ganske udmærket begynderskov. Det er svært at løbe ud at skoven uden at blive opmærksom på det, da der er marker det meste af vejen rundt. Dette kom vi dog først i tanke om, da vi lagde poster ud J

Vi havde forberedt 5 baner med almindelige poster: Begynder, let kort, let lang, mellemsvær og svær. Posterne til den svære havde vi ikke lagt ud, da ingen alligevel ville løbe den (det skulle man nemlig oplyse om ved tilmelding). Desuden havde vi forberedt en snitzlet børnebane på ca. 1 km. Posterne på denne bane bestod af et poststativ med påhæftet A4-ark, hvorpå der var et billede af et dyr. Desuden var der påklistret et forskelligt klistermærke på hver af de ti poster. Børnene fik ved start udleveret et klistermærke-ark med 10 klistermærker magen til de klistermærker, der var på posterne. Når en post blev fundet skulle det rigtige klistermærke sættes på det kontrolark, de også havde fået udleveret. Efter målgang kunne børnene skrive deres navn på kontrolarket, som også fungerede som diplom. Som præmie for gennemført bane havde vi lavet en slikpose.

For at give deltagerne muligheden for at prøve både en begynder og en let bane havde vi lavet banerne forholdsvis korte (omkring 2 km; med undtagelse af den lette lange, som var på ca. 4 km). Desuden havde vi lagt banerne, så genbrug af posterne på begynderbanen og de lette baner var minimeret. Dette gjorde selvfølgelig, at der var flere poster at lægge ud og samle ind, men vores vurdering var, at det ville være sjovere for deltagerne at opsøge flere forskellige poster. Flere af deltagerne valgte i øvrigt først en begynderbane og derefter den lette korte, så vores vurdering viste sig rigtig.

Vi sendte den første invitation ud ca. 2 måneder før løbet. Den valgte vi at følge op med en mail 14 dage før løbet, hvori det nærmere var beskrevet, hvad orienterings-løb er, hvilke forskelle der ville være i forhold til det arrangerede løb, hvad for-skellen på de enkelte banetyper var og hvilken bane man skulle vælge. Det viste sig nemlig, at blandt vores venner var vi-den om orientering ret begrænset. For dem var det "sporten, hvor man løber i skoven og bruger et kompas". Af samme årsag valgte vi, at lade et rutineret, knæskadet familiemedlem holde en lille introduktion til orientering, kort og kompas umiddelbart inden vi sendte folk i skoven.

Som nævnt blev arrangementet afholdt midt i april, og tilbagemeldingerne både på løbsdagen og bagefter har udelukkende været positive. Antallet nåede 25 deltagere, hvilket vi var godt tilfredse med. Hvad vi ikke havde tænkt over, var den måde vi fik mulighed for at møde vores familie og venner på. Da folk ankom til arrangementet på forskellige tidspunkter, og folk løbende kom hjem fra deres baner, betød det at vi fik tid til og mulighed for at snakke med alle. Dette ville på ingen måde have været muligt, hvis vi havde inviteret dem alle til en kop kaffe. Samtidigt gav vi vores venner en oplevelse, som de ikke lige umiddelbart ellers ville få.

Når vi ser tilbage på arrangementet, så var det alt i alt en rigtig god da. Samtidigt var det en anderledes og hyggelig måde at være sammen på. Vi var heldige med vejret, der gjorde at folk også blev og spiste den frokost i skoven, som vi havde håbet på og opfordret til. At folk blev og spiste frokost gav yderligere mulighed for at vi kunne gå fra bord til bord og snakke med folk. Planlægningsmæssigt er opgaven ikke større end man selv gør den til, og det var bestemt mere end overskueligt for to personer.

Vi håber at ovenstående lille fortælling kan bruges af nogen som inspiration. Selv går vi med seriøse tanker om at lave orienteringsdagen for venner og familie til en årligt tilbagevendende begivenhed.

Som afsluttende bemærkning kan det nævnes, at i hvert fald tre af de deltagende seriøst overvejer at tage forbi karrusel-træningsløbene for at prøve orientering igen.

O-hilsner fra Kirstine og Jesper