Information for begyndere og nye medlemmer
Erfarende medlemmer kan også lære noget her.


Kildeholm Orienterings Klub (KOK) er altid åben for nye medlemmer, rutinerede såvel som nye i faget..

Du er velkommen til at henvende dig til et medlem af bestyrelsen for at få flere oplysninger. Eskild Rønne er som oftest den, der hjælper dig med at komme i gang og sørger for det rent praktiske.

Det bedste sted at starte med at løbe som ny er til trænings o-løbene og karruselløbene, hvor der stort set hver uge er træningsmuligheder i de Nordsjællandske skove. Det viser sig som oftest, at du som nybegynder får meget ud af det
rent o-tekniske, når du de første gange følges med en, der har prøvet det før. Det er ikke vanskeligt at skaffe en aftale med en mere erfaren o-løber fra klubben om at følges ad på en tur i skoven.

Torsdag er der løbetræning for dem der også gerne vil træne almindelig løb på veje og stier uden kort og kompas. Hvis man skal blive en god orienteringsløber kræver det også god kondition, så det kan bestemt anbefales. Om sommeren starter løbene ved klubhuset Skyhøj og om vinteren ved Ølstykke svømmehal.  - En god og nem måde, men måske ikke den mest spændende måde, at motionere på er kondicykling. En god brugt solid kondicykel kan fås for kr.4-500,00 og er et godt supplement til løbetræning. Andre alternative træningsformer til orienteringsløb

Som medlem i klubben kan du deltage i klubbens egne o-løb og  andre klubbers åbne o-løb. At et løb er åbent vil sige, at alle landets orienteringsløbere kan deltage. Tilmelding sker via O-service. Du kan også deltage i Danmarksmesterskab og løb i udlandet. Alle løb er delt op i klasser, så der er et løb, der passer til din aldersgruppe og dine evner. - Til tidtagning anvendes ved større løb det elektroniske SPORTident system eller Emit system. SPORTident systemet anvendes mest på Sjælland. Læs mere om SPORTident HER. - Ved træningsløb anvendes "papir og blyant".

Udstyr. Det er begrænset, hvor meget du skal investere i udstyr. Et kompas er vigtigt. Disse fås i forskellige udførelser. Et "spejderkompas" er ganske udmærket, men du kan også vælge en tommelfingerkompas. - På de lette baner foregår o-løbet ofte på store og små stier og i let gennemløbeligt terræn, men med tiden vil du vælge de sværere baner i vanskeligt gennemløbeligt terræn. - Som fodtøj kan du i begyndelsen bruge nogle gamle kondisko men et par orienteringsløbesko med dupper kan anbefales. De kan tåle alt slags vejr og de kan vaskes gang på gang. -  Vælg løbetøj som er vandafvisende og som kan tåle at blive vasket mange gange. - Tal med en erfaren løber om hvilket udstyr du skal anskaffe dig og hvor du kan købe det (se under Links). 

Dansk Orienterings-Forbunds hjemmeside (DOF) under Hvad er orientering? kan du finde mange relevante informationer.

Læs også om Orienteringsløb på WIKIPEDIA


Nyttige hæfter:

"Begynderinstruktion" er et lille hæfte på 16 sider, som vil indføre dig i de grundlæggende regler for orienteringsløb og brug af kompas. (2006)
"Værd at vide om... Orientering" er et hæfte i A5 størrelse på 16 sider som kort fortæller om orienteringsløb.(2006)
"ORIENTERINGSLØB - i pagt med naturen" (1986)
"DOF 50 år", et jubilæumsskrift (2000)
Hæfterne kan rekvireres i DOF butikken.


Andet
MTB-orientering: I øjeblikket er KOK ikke aktiv med MTB-orientering. Du kan læse mere om emnet på DOF's hjemmeside.

Den Lille Grønne er et hæfte på 26 sider, udgivet af Farum OK. Her finder du mange oplysninger og ordforklaringer.

"Værd at vide som O-løber" - en brochure som indeholder et sammendrag af de vigtigste regler for orienteringsstævner og deltagelse heri - regler som enhver deltager i orienteringsstævner bør kende.

Læs også O-teknik i 10 trin af Carl-Henrik Guldbæk, Skærmen. - KFIU har også skrevet nogle fine sider om Orienteringstræning. Læs HER.

Klubbladet KOK-NYT
udkommer månedligt og unionsbladet  orienteringdk udkommer ca. 10 gange årligt.

Kan du finde vej?
- God link med gode informationer for begyndere og skolelærere.

Herunder ser du et af de meget brugte kompasser. Du kan læse mere på Kan du finde vej ?



    

                  "Spejderkompas"                                                   Tommelfingerkompas


Kortene, som du skal løbe efter, kan i begyndelsen virke lidt uoverskuelige, men du lærer hurtigt at tyde signaturerne og læse dig ind på kortet. På DOF's hjemmeside kan du læse mere om postbeskrivelser og kortsymboler , de såkaldte IOF Symboler fra 2004.


Tilbage til forsiden